Bork Havn Musikfestival
1. august - 4. august
Festivalen starter om 0 dage
Køb billet nu!

Et rigtig godt år, trods dansk sommervejr

mandag d. 13. november 2017

Regningerne er betalt, pengene fra vores sponsorer er trillet ind, og regnskabet for Bork Havn Musikfestival er næsten gjort op. De frivillige bag festivalen har i alt lavet et overskud på godt en halv million kroner i 2017.

Trods dårligt vejr er det lykkedes at lave en stigning i omsætningen på 9 % i forhold til forrige år. Årets omsætning blev på i alt kr. 8,8 millioner.

Der har været en mindre fremgang på mad og drikke, men stigningen skyldes primært billetsalget - hvor der blev solgt rigtig mange billetter de sidste uger.

Det øgede billetsalg hænger sammen med især vores investering i musikken, hvor vi havde rigtig mange aktuelle kunstnere på årets program. Nogle gange går det hele bare op i en højere enhed – og gjorde i år siger Martin Jensen, der er musikansvarlig på Bork Havn Musikfestival.

Ifølge publikumsundersøgelserne, kommer mange af vores gæster på grund af hyggen og stemningen på festivalen. Derfor vil vi de kommende år fastholde vores fokus på at lave omgivelserne på festivalen endnu bedre.

Vi har igen i år haft fokus på en stram omkostningsstyring med lave pladsudgifter på festivalen
Det er bl.a. sket med velvilje fra sponsorer der stiller udstyr til rådighed og gode forhandlinger med leverandører. Alt arbejde er baseret på frivillighed, siger Martin Jensen.

Det er et meget tilfredsstillende resultat, set i lyset af at vi allerede har betalt kr. 175.000 til festivalens eksterne hjælpeforeninger, samt at vi i 2017 ligeledes har haft udgifter til uddannelse af 20 eventvagter. En anden af vores investeringer i år har været de populære strandhytter, som var solgt på meget kort tid.

Overskuddet kommer primært Bork Forenede Klubber til gode som stiller med hovedparten af de frivillige og siden starten i 1979 har været en vigtig del af Bork Havn Musikfestival. Men derudover er der også basis for afbetaling på nogle af investeringerne i Bork Havn Fonden

Efter nogle gode år for festivalen, ser det fornuftigt ud med økonomien i Bork Havn Fonden, der varetager noget af driften i Bork havn Musikfestival. Fonden blev oprettet i 2012 i forbindelse med køb af 11 HA jord og lagerhal og efterfølgende etablering af festivalplads med el installationer og kloak mv. En investering på næsten 3 mio. med henblik på at flytte Bork Havn Musikfestival væk fra havnen, til Enggårdsvej hvor den nu har været afholdt i 6 år med succes.

Det er vigtigt at have en sund festivaløkonomi i en branche med stor udvikling, og konkurrence om både publikum og de store musiknavne. Der skal være luft til et økonomisk dårligt år, på op imod kr. 500.000 i underskud. Derudover skal man stadig kunne afregne festivalens hjælpeforeninger og lave en fantastisk festival året efter på uændret økonomisk niveau.


Forberedelser til 2018 allerede godt i gang

Allerede før afviklingen af dette års festival blev der arbejdet på hovednavne, og nye idéer til festivalpladsen 2018.

Bestyrelsen er blevet udvidet med yderligere to friske folk, mens Elmar Haahr Hansens arbejdsopgaver er blevet fordelt på flere hænder, så arbejdsopgaverne ikke er helt så tunge, og vi bedre kan holde fokus på at udvikle Bork Havn Musikfestival.

For mere information – kontakt presseansvarlig Arne Enggaard Poulsen på +45 26 25 06 89 eller ae@bhmf.dk

Martin (4 Of 7)

 

Sponsorer
Find os på
FaceBook
Seneste tweets fra
Twitter
x

Tilmeld dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.