Bork giver mere end Bork tager

Hvert år hvor musikfestivalen i Bork Havn beder mig om at komme tilbage somårets konferencier så bliver jeg en smule skræmt – og meget glad.

For hvert år bliver jeg imponeret over det professionelle niveau festivalen
bliver drevet på og det fantastiske feedback publikum kaster mod scenen til
koncerterne. Derfor melder spørgsmålet sig altid: ”Kan vi gøre det igen?”.

Danmarks bedste publikum?
Det er simpelthen inspirerende at se at en festival så langt ude vest på kan
sælge et live program der er så varieret og med på de nye danske live navne.
For det er langt fra alle steder hvor publikum er så åbne og imødekommende
overfor bands der sjældent kommer på disse kanter.

Derfor siger jeg altid til
nye bands inden de går på scenen, at denne festival har ét af Danmarks
bedste live publikum ”Og hvis I giver det bedste I har, så får i meget mere
igen. For disse mennesker er kommet for at høre musikken og feste!”.

Meget mere end musik ..
Hvis jeg skal være helt ærlig så er Bork Havn Musikfestival først og fremmest
musikken i det store telt for mig. Men efterhånden har jeg fået mig så mange
gode grin i Havnebaren og har hygget med gæsterne til diverse
spisearrangementer at jeg føler mig lige så godt hjemme i det Irske telt og
Havnebaren, som ved den store scene. Og jeg går aldrig af vejen for lidt tivoli
og gøgl når lejligheden byder sig.

Men når jeg træder ind i et varmt telt med artisten på sidelinjen, så skal ingen
være i tvivl om at publikum venter og er klar til endnu en festival – Bork Havn
Musikfestival 2011.

Bare det altså snart var nu ..


Thomas Juul
Konferencier