07.08.2010
Vil man nå at opleve den danske super hiphop gruppe Selvmord, så er det i aften i Bork Havn, man har chancen.
Gruppen, der blandt andet har produceret hits som Råbe Under Vand, OK og Smiler Alligevel, går hver til sit efter koncerten i Bork Havn.
L.O.C, Orgi-E, Bai-D, Rune Rask og Jonas Vestergaard har udgivet et album under navnet Selvmord og mere bliver det altså ikke til, men mon ikke drengene så vil give den ekstra gas i aften til deres afskedskoncert? Vi håber i hvert fald på rigtig mange mennesker og en fed koncert.
Selvmord spiller 21.45 i Det Store Koncerttelt